Som de fleste nok ved har jeg en lille søster, som hedder Jeanette. Jeanette og jeg blev rigtig tætte i 2011 da vi flyttede fra Egypten og tilbage til Randers. Når man bor sammen på 47 kvm bliver man hurtigt vant til hinandens vaner og uvaner, og i løbet af ingen tid var vi blevet bedste veninder.
Det havde måske også noget at gøre med, at vi begge to kunne relatere til alle de ting og historier der var sket i Egypten, og derved deler vi noget som ingen anden forstår.
Jeanette og jeg er som to dråber vand, helt forskellige men alligevel finder vi hinanden på et andet niveau, vi behøver ikke ord.
Jeanette er en indelukket person, siger ikke hvis hun er ked af det. Holder sine tanker for sig selv. Hun går op i madlavning, familie og dyr. Jeg er en meget åben person, deler ud af mine tanker, græder højlydt, går op i træning, elsker det aktive liv og veninder mm.
Min mors problem har vel altid været at hun skal få to børn, der er så forskellige til at passe sammen og hygge sig med noget. Jeg husker os altid som om vi var meget forskellige. Da vi var yngre, havde Jeanette en hest, det havde jeg ikke for jeg gik i byen. Man skal selvfølgelig også huske at der er 3 års forskel på os. Igennem vores opvækst var den aldersforskel nok mere synlig end den er nu.
Jeg husker ikke, at vi var tætte i min teenagealder, for Jeanette var ude ved hesten og jeg ved den daværende kæreste.
Som storesøster har jeg dog altid følt et behov for, at beskytte Jeanette imod alt der kunne ske hende. Jeg så mig selv, som en slags sneplov hvor Jeanette så var bilen der skulle igennem. Jeg huske episoder da vi begge gik i folkeskole, hvor Jeanette kom ind i min klasse fordi nogen enten drillede eller ikke ville lege. Så måtte jeg træde i karakter, hvilket ikke var så svært, da min personlighed har nemt til hidsighed (hehe). Følte altid jeg gjorde hvad jeg kunne for at hjælpe hende, og måske er det også derfor at vi kan finde ud af at være veninder.
Nå – det var lidt forhistorie, nu til hvorfor jeg er stolt! Jeanette er stoppet med at ryge !!!!
6 uger nu har hun været ikke ryger, og jeg er ovenud stolt af hende. Sikke en viljestyrke hun har vist! Vi havde snakket rigtig meget om det i forhold til mit rygestop, og jeg har været hård ved hende – dels fordi at jeg vidste hun kunne stoppe, men man kan kun hvis man selv vil! For 6 uger siden ville hun! 😀 😀 😀
Til tider er der folk der sætter spørgsmålstegn ved hende styrke, personlighed, karakter mm. men i dette sammenhæng er jeg bare ovenud stolt. Hun har vist og bevist overfor alle, at hvis hun sætter sig noget for, så gør hun det. Alle har ret til at gøre ting i deres tempo, og selvom folk som mig (presser) på, skal man kun gøre det man selv er klar og har lyst til.
Så nu er vi begge ikke-rygere og det er sku ret fedt, og jeg er så stolt!!
