Det her kunne godt gå hen og blive et langt indlæg, jeg ved heller ikke om jeg bliver færdig med det lige med det samme. Men jeg er gået igang idag, torsdag d. 24/4 kl. 13.53.
Det handler om mig. Hvem er jeg. Hvad har jeg været. Lavet, været og vil hen. Hvem er min familie, venner & kæreste. Min fortid, fremtid og nutid. Hvad drømmer jeg om, om hvem, og med hvem? Hvad læser jeg, hvorfor, hvorfor ikke? Hvor shopper jeg, er jeg fattig eller rig? Hvad er min vision og mission? Hvorfor laver jeg denne blog, og hvorfor er alt stort set sort på den? Er jeg goth eller pop. Hvem er JEG.
Pyha, der er mange ting i kan vide om mig. Jeg er nemlig bredspektret. Jeg har mange sider og kvaliteter. Jeg er ung og dum, men samtidlig. utrolig fornuftig. Jeg er vel egentlig bare en sød pige, der lever dagen så godt som jeg kan. Nu skal i hører. Hvis i har lyst?
Mit navn er Terese Hougaard Jørgensen. Jeg er 24 år gammel, og bor I Randers. Jeg er ikke en Randers-pige, som i sikkert har mange forestillinger om hvad er. Jeg er tilflytter, og har boet her ca. 3 år. Det er okay – der er plads til alle mennesker og skabninger. Og jeg har plads til dem, og de er velkommen hos mig. Derfor er det ok, at jeg bor i denne by. Jeg er født og opvokset i en lille by, der hedder Hadsten. En lille by med 7,900 indbyggere. En del unge som alle ved alt om alle. Det var hårdt til tider.
Byen inderholder stort set ingenting, og jeg havde brug for at komme væk derfra, da den ikke tilbød mig noget jeg kunne bruge udover mine dejlige veninder – som jeg stadig har. Så da jeg blev 18 år, besluttede jeg mig for at jeg skulle rejse ud i verden. Og valget faldt på Egypten.
Tanken og planen, var at jeg skulle være der i 6 måneder. Men jeg faldt for stedet, og blev der i 3 år. Dernede arbejdede jeg på et Hotel kaldet The three corners Rihana resort. Jeg optrådte med danseshows og trænede folk om dagen, omkring poolen. Det var hårdt arbejde, jeg arbejdede 13 timer dagligt, med gæster som alle forventede jeg at kunne huske deres navn, når de kom tilbage 6 måneder efter, med gæster som aldrig skulle kunne se hvis jeg havde en dårlig dag osv. Det var hårdt. Men fedt! Jeg oplevede hvad hårdt arbejde egentlig ville sige.
Egypt moves
I 2011 kom jeg hjem igen, revolutionen startede i Egypten, og det var bedst at vende hjem til Danmark. Jeg havde jo heller ikke en uddannelse og var 21 år gammel.
Jeg kom til Danmark, og startede 6 måneder efter på HF i Randers, og derfor flyttede jeg hertil Randers. Blev student i 2013 og efterfølgende startede jeg på Dania i Randers. Der læser jeg serviceøkonomi med turisme speciale.
Min familie er en speciel familie. Min mor var enlig mor til to. Mig og min lille søster. Hun har klaret det godt. Hun har været sej, selvom alle odds var imod hende. Der har også været hårdt til tider, for os alle. Men på en eller anden måde er vi altid kommet igennem det. Vi er forskellige fra andre familier, fordi vi elsker virkelige hinandens selskab. (Ikke altid, vi kan altså også skændes så det brager, men vi har det bedst sammen). Jeg føler mig heldig at jeg har dem, og især efter at min søster og jeg er blevet veninder føler jeg mig endnu mere heldig. Vi blev bedste veninder efter jeg flyttede hjem til Danmark igen. Så dejligt.
Jeg har nogle fantastiske veninder. Der er ikke mange tætte, men jeg har lige dem jeg gerne vil have. Nogle er helt tilbage fra folkeskolen, nogle fra jeg var 6 år og andre er kommet til lidt senere. Jeg har min bedste veninde, som jeg har kendt siden jeg var måske 6-7 år gammel. Hun og jeg har et fantastisk bånd, vi behøves ikke at ses dagligt for at bevarer vores venskab. Jeg priser mig lykkelig for hendes venskab.
Jeg drømmer sjældent – for jeg har først lige accepteret drømme som en del af mit liv. Jeg har altid set på drømme som en ting, man ikke har opnået endnu og derfor er det ikke acceptabelt at drømme sig væk, i noget der ikke er virkelighed. Men nu drømmer jeg, og det er dejligt. Jeg har givet mig selv lov, og det er sjovt. Jeg drømte om en blog. Og nu er den her. Jeg drømte om at prøve optagelsesprøven på teater skolen, det gjorde jeg i foråret 2014. Og det har været dejligt at turde, turde tage en chance og springe ud i den drøm jeg nu må få. Jeg drømte om at blive journalist så jeg prøvede også deres optagelsesprøve.
Jeg tør drømme nu og det gør livet meget sjovere, end da jeg var helt strammet ind af forventninger om hvad jeg må og ikke må.
Min dejlige mor og jeg til galla
Da jeg sidste sommer i 2013 blev student er det nok det største der nogensinde er overgået mig. Jeg var stolt sådan rigtigt inderligt stolt. Jeg kom ud med et snit på 8,2 og jeg er lykkelig over at gjorde HF færdig. Igennem de 2 år, var jeg igennem mange ting som ingen kender til, udover de helt nærmeste. Jeg led og arbejdede hårdt for at komme til den dag, hvor hatten blev placeret på mit hoved. Den dag vi var til galla, kunne jeg mærke enden på det hele, og jeg var klar til det. Det var tid til at komme videre, selvom det også var en udfordring. Når man kom ud på den anden side, nød man bare de dejlige fester osv. man var til.
1 sek. efter min hat kom på hovedet.
Min farmor gav mig hatten på. Hun havde købt og betalt den, og har igennem mit liv været en stor guide for mig. Hun har lært mig mange ting, så jeg syntes det var det rigtige at gøre. Det føltes rigtigt da hun gav mig den på, så det var et godt valg. Det var også vigtigt for mig at det var en der var nær mit hjerte, der gav mig den på. Så det var super.
Nu til lidt mere basal viden. Her bliver det lidt hverdags agtig, men det er vel også okay.
Jeg læser ikke. Jeg hader at læse bøger, men elsker at læse artikler og blogs. Jeg har simpelthen ikke tålmodighed til at læse en blog, 350 sider?? Skal jeg vente 350 sider på at få svaret?? Hmmm. det kan jeg ikke. Derfor er en artikel optimal for mig. Faktisk mærkede jeg sidste år at jeg ikke læste, pga. 50 Shades of gray bøgerne. Alle mine veninder var ellevilde, og jeg kunne ikke rigtig være med der. Jeg kom halvvejs i den første bog, og jo den er da god. Men jeg gad ikke blive ved med at læse om de samme ting. KOM NU VIDERE. Så nu må jeg altså vente til filmen kommer. Altså…
Idag er det d. 29/5 og det har nu taget mig over en måned at skrive om mig selv, det er svære end forventet. For når man skal kigge ind ad, mærker man ting, og ser følelser og husker oplevelser som man måske havde glemt?
Jeg har fundet ud af at jeg har mange kvaliteter som man ikke går og husker på i hverdagen. Det er fedt nok.
En af mange drømme fra jeg var barn er at blive skuespiller – jeg har drømt om det siden jeg var 6 år gammel, jeg fik måske udlevet lidt af min drøm da jeg var i udlandet. I år tog jeg til skuespillerskolens optagelses prøve i Kbh. Det var skisme en fed oplevelse! Jeg fik øjne op for mange ting, bl.a. at jeg måske ikke er typen der kan leve under de vilkår de skuespillere lever under i Danmark, der er nemlig mange om buddet og derfor går man tit uden arbejde i længere tid, jeg tror jeg er lidt for tryghedsnarkoman til at kunne leve uden penge, fordi der ikke var jobs til mig. Hm, måske en dag? Det bliver spændende at se.
Mange ting står allerede på mit CV, og jeg må være stolt af alle de ting jeg har opnået allerede i mit kun 24 års lange liv.
Jeg har set og gjort mange ting allerede – det er dejligt og jeg er stolt.
Nu tror jeg til gengæld det er på tide at få uploaded dette dokument – i skal læse om mig.
Hvis i er kommet så langt i indlægget ved I nu mange ting om mig, som er ret personlige.
Jeg er glad for at i læser med.
xo
