Som plusblogger.

Det er et valg jeg i skrivende stund er glad for. Jeg har vist ikke nok på hjertet lige pt. til at holde blog, i hvertfald en blog som jeg selv vil være bekendt.

Nyder I jeres sommer?? Det gør jeg i fulde drag, det er inderligt lækkert.

xx

Som de fleste nok ved har jeg en lille søster, som hedder Jeanette. Jeanette og jeg blev rigtig tætte i 2011 da vi flyttede fra Egypten og tilbage til Randers. Når man bor sammen på 47 kvm bliver man hurtigt vant til hinandens vaner og uvaner, og i løbet af ingen tid var vi blevet bedste veninder.

Det havde måske også noget at gøre med, at vi begge to kunne relatere til alle de ting og historier der var sket i Egypten, og derved deler vi noget som ingen anden forstår.

Jeanette og jeg er som to dråber vand, helt forskellige men alligevel finder vi hinanden på et andet niveau, vi behøver ikke ord.
Jeanette er en indelukket person, siger ikke hvis hun er ked af det. Holder sine tanker for sig selv. Hun går op i madlavning, familie og dyr. Jeg er en meget åben person, deler ud af mine tanker, græder højlydt, går op i træning, elsker det aktive liv og veninder mm.

Min mors problem har vel altid været at hun skal få to børn, der er så forskellige til at passe sammen og hygge sig med noget. Jeg husker os altid som om vi var meget forskellige. Da vi var yngre, havde Jeanette en hest, det havde jeg ikke for jeg gik i byen. Man skal selvfølgelig også huske at der er 3 års forskel på os. Igennem vores opvækst var den aldersforskel nok mere synlig end den er nu.
Jeg husker ikke, at vi var tætte i min teenagealder, for Jeanette var ude ved hesten og jeg ved den daværende kæreste.

Som storesøster har jeg dog altid følt et behov for, at beskytte Jeanette imod alt der kunne ske hende. Jeg så mig selv, som en slags sneplov hvor Jeanette så var bilen der skulle igennem. Jeg huske episoder da vi begge gik i folkeskole, hvor Jeanette kom ind i min klasse fordi nogen enten drillede eller ikke ville lege. Så måtte jeg træde i karakter, hvilket ikke var så svært, da min personlighed har nemt til hidsighed (hehe). Følte altid jeg gjorde hvad jeg kunne for at hjælpe hende, og måske er det også derfor at vi kan finde ud af at være veninder.

Nå – det var lidt forhistorie, nu til hvorfor jeg er stolt! Jeanette er stoppet med at ryge !!!!
6 uger nu har hun været ikke ryger, og jeg er ovenud stolt af hende. Sikke en viljestyrke hun har vist! Vi havde snakket rigtig meget om det i forhold til mit rygestop, og jeg har været hård ved hende – dels fordi at jeg vidste hun kunne stoppe, men man kan kun hvis man selv vil! For 6 uger siden ville hun! 😀 😀 😀

Til tider er der folk der sætter spørgsmålstegn ved hende styrke, personlighed, karakter mm. men i dette sammenhæng er jeg bare ovenud stolt. Hun har vist og bevist overfor alle, at hvis hun sætter sig noget for, så gør hun det. Alle har ret til at gøre ting i deres tempo, og selvom folk som mig (presser) på, skal man kun gøre det man selv er klar og har lyst til.
Så nu er vi begge ikke-rygere og det er sku ret fedt, og jeg er så stolt!!

Jeg har ingen tid lige pt. til at skrive herinde…

Undskyld tøser!

Det er mandag og Sankt Hans aften i aften. Jeg syntes denne aften er super hyggelig, da jeg har en fast tradition som jeg har haft de sidste år. Jeg er ude ved min bonus mor med alle hendes søde børn, vi brænder bål, spiser, griner og hygger. Hun bor på landet og jeg nyder at komme derud og få lidt frisk luft igennem kroppen.

Hvordan har i det med alle de helligdage og traditions dage vi har her i forår/midt sommeren?

Jeg syntes vi har ret mange henover foråret, hvilket jeg ikke brokker mig over, da jeg elsker en ekstra fridag – MEN de helligdage blev lavet i tidernes morgen, for at man kunne lave de ting der nu engang var relateret til helligdagen. Det gør vi ikke så meget i mere, hvilket er ret synd. For vi bruger en helligdag på alverdens ting, og butikkerne har som regel åbent som gør at mange % af danskerne ikke har fri. Det føltes unfair.
Er helligdage noget for kun meget religiøse? Det syntes jeg ikke, jeg syntes vi alle skal bruge de helligdage vi får på hjerteting. Noget vi har lyst til, også selvom det ikke nødvendigvis har noget med helligdagen at gøre.

Vi lever jo i et så oplyst samfund, at det til tider er svært at følge de helt gamle traditioner (Åbenbart ikke juleaften) og det må vi jo bare acceptere som det er. Vi elsker andre ting nu i den globale verden og vi har travlt.

Vidste i også at det koster dyrt at vi holder alle de små helligdage spredt rundt over det hele?
– Det er udregnet til at koste 40 milliarder at vi holder fri. Alene fredagen efter Kristi Himmelfart koster os 10 milliarder (!!!!)
Det er fandme noget af en regning vi skal betale for at holde lidt fri. Men det giver jo sig selv, tabt produktion mm.

Nu ved jeg godt at Sankt Hans ikke er en helligdag, men jeg kom bare sådan til at tænke over at vi har haft en del fridage i form af helligdage i år allerede.

Hvordan har I det med helligdage? Hvad bruger i dem til?

Jeg håber i får en fantastisk Sankt Hans aften og nyder bål og jeres nærmeste!

xo Terese

Mandags mening blev forsinket 24 timer, fordi jeg i går var så træt at jeg ikke kunne holde mine øjne åbne. Derved kunne jeg heller ikke bevæge mine fingre og skrive noget til jer.

Er der nogle af jer der samlede på glansbilleder da i var små? Jeg gjorde. De var smukke og meget skrøbelige. Små fine detaljer, piger, drenge og kærestepar. Måske noget få dyr og en masse glimmer ovenpå. Man brugte ikke glansbillederne til noget andet end at samle dem og klistre dem i en bog til sin allerede meget smukke samling. De lå bare der i bogen, blev mere skrøbelige og måske til sidst krakelerede de. Så smed man dem ud, for hvem ville have et glansbillede der var gået i stykker? Det var jo ikke smukt  mere det var ikke perfekt. Perfektion. Det uopnåelige.

Sådan lever vi piger. Vi lader i hvert fald som om. Det perfekte liv, det perfekte tøj, det perfekte smil, hår og negle. Fitness kroppen, brysterne sidder som de skal, håret skinner. Perfektion. Et ideal som vi gerne vil leve efter at opnå. Det uopnåedelige.

Glansbillede livet.

Jeg ser en tendens på facebook, instragram og på de adskillige blogs der florere at vi alle åbenbart lever det perfekte liv. Jeg ser smil og glæde, men ingen sorg. Kan det virkelig passe jeg er den eneste der oplever sorg nu til dags? Jeg ser piger der er strammere i huden end en basun, men jeg ser ingen normal pige kroppe. En størrelse 38-40 er faktisk en ganske normal størrelse. Nej jeg ser kun størrelse 34-36 uden et gram fedt.

Vi er bange og det er fandme klart. Jeg er pisse bange for i dømmer mig og jeg dømmer jer når vi mødes tilfældigt på gaden. Jeg dømmer hvad i har på, om, i ser dejlige ud eller ej, og i gør det samme. Det er da skræmmende om noget. Der findes ingen løsning på denne forestilling og dette glansbillede liv vi lever.  For vi har selv skabt den, og vi lever den. Vi gør den vildere og mere perfekt imens vi lider indeni, i hvert fald os der har et lavt selvværd eller os med en stor delle midt på maven. Vi lider i stilhed, imens at perfektionen buldre derudaf. Jeg ser flere og flere lækre piger i mit træningscenter og flere tykke piger på Mac Donalds, hvorfor?

Vi lider alle sammen. Den ene med det ene problem, og den anden med det andet problem. Og inderst inde er vi alle sammen bange for ikke at være gode nok. Men det er vi.

Jeg tror på at vi skal tage os gevaldigt sammen, for vi drukner piger. Vi drukner i jalousi og bitterhed over ikke at være gode nok. Vi drukner i billeder af et glansbillede liv.

Vidste i at jeg er pisse, morgengrim? Og jeg har to falske tænder fordi de andre aldrig kom ud. Og at jeg har appelsin hud. Vidste i det? Det ved i nu, måske kan i bruge det til at grine af mig, eller også kunne i bruge det til at turde vise at i heller ikke er så perfekte som vi tror.

Jeg er så træt af at leve i denne falske verden, for det er okay ikke at være perfekte. Det bliver vi nemlig aldrig. eller gør vi? For hvem definere hvad der er perfekt? Ikke jeg. og ikke dig. Vi laver en aftale lige nu. Ikke mere glansbillede løgn, for vi er alle sammen en smule kraklerede, men det betyder jo ikke at vi bliver smidt ud. Vi bliver i vores bog, og lever videre i den. Vi kan nemlig ikke bare forsvinde, nej men vi kan arbejde med det vi har, og det er fantastisk!

Fuck et glansbillede liv.