Sidste indlæg

Som plusblogger.

Det er et valg jeg i skrivende stund er glad for. Jeg har vist ikke nok på hjertet lige pt. til at holde blog, i hvertfald en blog som jeg selv vil være bekendt.

Nyder I jeres sommer?? Det gør jeg i fulde drag, det er inderligt lækkert.

xxIMG_7033

En stolt storesøster

Som de fleste nok ved har jeg en lille søster, som hedder Jeanette. Jeanette og jeg blev rigtig tætte i 2011 da vi flyttede fra Egypten og tilbage til Randers. Når man bor sammen på 47 kvm bliver man hurtigt vant til hinandens vaner og uvaner, og i løbet af ingen tid var vi blevet bedste veninder.

Det havde måske også noget at gøre med, at vi begge to kunne relatere til alle de ting og historier der var sket i Egypten, og derved deler vi noget som ingen anden forstår.

egypten 095

Jeanette og jeg er som to dråber vand, helt forskellige men alligevel finder vi hinanden på et andet niveau, vi behøver ikke ord.
Jeanette er en indelukket person, siger ikke hvis hun er ked af det. Holder sine tanker for sig selv. Hun går op i madlavning, familie og dyr. Jeg er en meget åben person, deler ud af mine tanker, græder højlydt, går op i træning, elsker det aktive liv og veninder mm.

Min mors problem har vel altid været at hun skal få to børn, der er så forskellige til at passe sammen og hygge sig med noget. Jeg husker os altid som om vi var meget forskellige. Da vi var yngre, havde Jeanette en hest, det havde jeg ikke for jeg gik i byen. Man skal selvfølgelig også huske at der er 3 års forskel på os. Igennem vores opvækst var den aldersforskel nok mere synlig end den er nu.
Jeg husker ikke, at vi var tætte i min teenagealder, for Jeanette var ude ved hesten og jeg ved den daværende kæreste.

DSC00448Som storesøster har jeg dog altid følt et behov for, at beskytte Jeanette imod alt der kunne ske hende. Jeg så mig selv, som en slags sneplov hvor Jeanette så var bilen der skulle igennem. Jeg huske episoder da vi begge gik i folkeskole, hvor Jeanette kom ind i min klasse fordi nogen enten drillede eller ikke ville lege. Så måtte jeg træde i karakter, hvilket ikke var så svært, da min personlighed har nemt til hidsighed (hehe). Følte altid jeg gjorde hvad jeg kunne for at hjælpe hende, og måske er det også derfor at vi kan finde ud af at være veninder.

Nå – det var lidt forhistorie, nu til hvorfor jeg er stolt! Jeanette er stoppet med at ryge !!!!
6 uger nu har hun været ikke ryger, og jeg er ovenud stolt af hende. Sikke en viljestyrke hun har vist! Vi havde snakket rigtig meget om det i forhold til mit rygestop, og jeg har været hård ved hende – dels fordi at jeg vidste hun kunne stoppe, men man kan kun hvis man selv vil! For 6 uger siden ville hun! 😀 😀 😀

Til tider er der folk der sætter spørgsmålstegn ved hende styrke, personlighed, karakter mm. men i dette sammenhæng er jeg bare ovenud stolt. Hun har vist og bevist overfor alle, at hvis hun sætter sig noget for, så gør hun det. Alle har ret til at gøre ting i deres tempo, og selvom folk som mig (presser) på, skal man kun gøre det man selv er klar og har lyst til.
Så nu er vi begge ikke-rygere og det er sku ret fedt, og jeg er så stolt!!

IMG_3138l

Opsagt plus blogger

Jeg har opsagt mit Plus abonnement per d. 24/7, da jeg ikke føler det har gavnet bloggen som forventet.

Jeg har i den seneste tid gået med følelsen af at I danske piger og evt. mænd ikke er klar til en blog med en mening. Der går lidt jantelov i den, når bloggen ikke handler om mode, sport eller børn. “Hvordan kan hun tillade sig at have en mening??” .. Derfor vil jeg fremover ikke være PLUS blogger længere..

I mellem tiden har jeg jo også overvejet at lukke bloggen af samme grunde som ovenstående. Dog er dette stadig i behandling.

IMG_6840

Sommerferie

Jeg har som bekendt sommerferie. Den er indtil videre gået med at lave småting. Såsom at ses med veninder, familie, grille mm. Det er meget hyggeligt og dejligt, men gud hvor ville jeg dog virkelig ønske jeg skulle på ferie…

Jeg kigger på rejser dagligt, drømmer mig væk og tænker på solen… Det sker nok ikke her til sommer, men planen er at jeg skal rejse til December. Der er bare SÅ længe til….

Har i nogle gode forslag til hvad jeg kan lave, se, gøre, hører, mm. i løbet af min stadig 3 ugers sommerferie??

5

Jeg er forresten ret stille på bloggen for tiden.. Jeg ved virkelig ikke om jeg skal fortsætte med at blogge eller om jeg skal lukke bloggen ned? Jeg har så mange overvejelser angående MinMarkanteMening ..

Computeren er tilbage. Chok

Okay jeg har seriøst det værste held lige pt. Tror ikke det er noget karma der rammer mig, for jeg opfører mig anstændigt…

Jeg backer up, hele tiden. På en ekstern hard drive, så at når jeg kommer i disse situationer hvor computeren lige tager en lille ferie, så ejer jeg stadig alle dokumenter, billeder og musik mm. Jeg blærede mig en da med det inde i Expert, og jeg følte de var stolte!

Igår hentede jeg så min computer og ALT var væk, den var ren og som ny. Det var jeg ikke vild med… Jeg gik i gang med at hente de forskellige programmer som jeg bruger dagligt for at få lidt vant følelse når jeg kigger på denne nye computer!
Derefter ville jeg overfører de ca. 18.000 filer fra min hard drive, til computeren!

HARD DRIVEN VIRKER IKKE !!!!!!!!!!! Computeren læser ikke USB’en… Jeg er sku midt i en krise…
Min kæreste (sød mand), har overhovedet ikke styr på teknologi, og det hjælper ligesom ikke på situationen, når jeg har brug for en mand der bare redder dagen! Tror han tænkte “Hidsige apparat!”, og efterfølgende kan jeg jo godt se det måske ikke er ham der har ødelagt den… Hehe

Jeg har så fået fat i en ven, som har indvilliget i at kigge på den, se om det kan reddes, og evt. redde mit liv… Jeg er ked af det! 🙁